Nyhedsbrev

Kawasaki nyhedsbrev

8 Juni 2017 Flere opdateringer på KX250F i 2018

Kawasaki har netop afsløret den længe ventede KX250F årgang 2018 med et væld af ændringer til den kommende sæson .. og det er den mest teknisk avancerede til dato!
Opdateringer på forgaffel komponenter og indstillinger, følges op af en revideret bagdæmper for en endnu bedre føling samt absorbering af ujævnheder.

Performance og hurtige omgangstider er nøgleord for Kawasaki, og med optimeret indsprøjtning, indsugning og udstødningslayout er KX250F hurtigere end nogensinde.

Til at komplementere den nye indsprøjtning er benzinpumpe trykket øget samt placeringen af dyserne ændret. Det betyder sammen med øvrige optimeringer, som nye indsugningstrakte, nyt indsprøjtningsmap og ændret kompression, at både ydelse og moment er forbedret.

Ydelse i toppen er en ting, men ydelse i bund og mellempmråde er mindst ligeså vigtigt. Her har teknikerne ved hjælp af en ny udstødning, med ændrede trykforhold, fremmet ydelsen i netop disse områder. Alt i alt er der fundet flere kræfter i hele omdrejningsskalaen, og den forfinede indsprøjtning bidrager til en endnu mere lileær og sprød gas respons.

2018 udgaven af KX250F giver altså bedre performance hele vejen rundt med opdateret affjedring, stærkere motor og endnu mere afstemt indsprøjtning.

KX250F; vores hurtigste, bedste og mest avancerede MX2 motorcykel nogensinde!