Designet med samme passion af Kawasakis design team, som de øvrige modeller,har maxi scooteren J300 den helt rigtige udstråling, og motorcykellister vil nikke genkendende til de sportslige linjer og mange detaljer.
Med stadig stigende trafik på de Danske veje, er flere og flere danskere begyndt at se sig om efter alternativer til person transport, og pendling i byen og nærmiljøet. På en scooter sidder man beskyttet fra det værste vind og vejr, samtidig med at man kommer nemt og hurtigt rundt. Men byerne er ikke det eneste sted hvor en scooter kan være et oplagt valg som transportmiddel. Mange steder kan det være svært at planlægge en travl hverdag efter bus eller togplanen, der ofte også kan være både dyr og tidskrævende. Med en scooter bestemmer du selv hvor du vil hen, og ikke mindst hvornår - og så er den tilmed billig i både forsikring, ejer afgift og brændstof!
Sammenlignet med de fleste motorcykler byder J300 på et væld af praktiske detaljer, til gavn for komfort og anvendelighed. Mest iøjnefaldende er den bedre beskyttelse mod vind og vejr. Med højt kåbeglas og benene godt i læ bag fronten, klarer man nemmere det omskiftelige danske vejr. Er det ikke nok kan man øge komforten, med ekstraudstyr som fastmonteret foret regnslag til benene, og praktiske muffer på styret, til at holde hænderne varme. Handskerummet er udstyret med 12V stik så du kan lade mobil telefon eller GPS, og rummet under sædet er stort nok til to hjelme eller en hjelm og en computertaske.
J300 forventes klar hos de danske Kawasaki forhandlere sidst på året.