Med apel til både den tidligere supersports entusiast, og de der leder efter motorcykel med all-round egenskaber, har Kawasaki løftet Z1000SX endnu et niveau. Det første man ligger mærke til er de nye tasker på Tourer versionen. Taskerne er nu bedre integrerede i motorcyklens design, og det sportslige udseende bevares når taskerne ikke er monterede. Det nye design betyder desuden at den samlede bredde med taskerne monterede er helt nede på 925mm. En anden fordel er at du nu kan benytte den samme nøgle til taskerne som passer i tændingslåsen.
Som et vigtigt punkt på paletten af opdateringer er Kawasakis roste KTRC elektronisk traction control system. Med 3 forskellige niveauer er du dækket ind fra sportslig kørsel, til kørsel i vådt eller fedtet føre. Traction control systemet komplementeres desuden af 2 motor effekttrin, som du nemt skifter mellem via en knap på styret.
Motoren har også været gennem teknikernes vride maskine med focus på dynamik og effektudvikling. Det har ikke blot resulteret I højere topeffekt, men også i en endnu mere sejtrækkende motor ved alle omdrejninger.
Opdaterede affjedringskomponenter øger kontrollen over motorcyklen, og med den nye bag-dæmper skifter du hurtigt og nemt indstillingen, hvis du skiftevis kører med eller uden passager eller oppakning.
Når motorcyklen skal ned i fart igen, kan kommende ejere af den nye Z1000SX glæde sig over bremser i supersport klassen. Med Tokico monoblok-kalibre, radial monteret bremse master, og det nyeste ABS system savner du aldrig bremse kraft!
Den tidligere version af Z1000SX var allerede i en klasse for sig, og med disse opdateringer er der ingen tvivl om at afstanden til konkurrenterne øges yderligere.